… eller prøvet at vælge en ny serie på Netflix?
Af familiære årsager rejser vi en del til USA, og hver gang jeg træder ind i et supermarked herovre bliver jeg lige overvældet. Endeløse rækker med uendelige variationer af samme produkt. Prøv at træf en oplyst beslutning om hvilken tomatsovs du vil have, når udvalget er på langt over 30 forskellige produkter…
Men hvorfor er det interessant, og hvad har det overhovedet med data og strategi at gøre? Fordi at vores hjerner opfører os på samme måde i supermarkedet som på arbejdspladsen (sådan næsten da).
Her vil jeg gerne introducere et lille ord der hedder “overchoice”. Overchoice – eller choice overload – beskriver den situation der opstår når vi bliver stillet med så mange valgmuligheder at vi har svært ved at vælge, og derfor måske ender med at udskyde beslutningen eller endda undlade den.
Og det er her at data og strategi kommer ind i billedet.
Forestil dig f.eks. at du er ny til Power BI og logger ind på power BI portalen fordi du har fået at vide at du fremover skal tilgå din rapportering der. Her bliver du så mødt med et hav af workspaces og rapporter (ja, du kender navngivningen: Daily sales, Daily sales februar, sales total, sales stores, sales stores NEW, …).
Eller at du forbinder til jeres tabulare model og bliver mødt med utallige dimensioner og measures du kan vælge fra. Hvilke skal du vælge for at kunne udføre den analyse du skulle til at gå i gang med?
Overchoice kan her være en væsentlig faktor i hvorfor I ikke opnår den succes med data som I ønsker. Og det er bestemt ikke fordi at mulighederne ikke er gode. Rapporterne kan være bygget op efter bedst practice. Der er bare for mange af dem og slutbrugerne kan ikke overskue det.
Så for at sikre at jeres brugere ikke går døde i et hav af for mange muligheder, så skal I tænke simplicitet for det enkelte individ. Er der virkelig behov for at Susanne har adgang til alle rapporter, eller kan vi begrænse hende til en enkelt målgruppe?
Misforstå mig ikke her. Susanne kan stadigvæk have rettigheder til at se alt data – hun bliver bare ikke præsenteret for det ved første øjekast. Vi har egentlig bare gemt det irrelevante data og de irrelevante rapporter væk nede på gang 17 sammen med sidste års strategiske fokus 😉.